Home

  • Da
  • En
Previous



Har du spørgsmål?
Næste
Hjem » Værd at vide »
Hyppigt stillede spørgsmål

Herunder har vi forsøgt at besvare nogle af de hyppigst stillede spørgsmål. Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

 

Hvorfor anbefaler I at man booker tid på forhånd?

Da vi har en begrænsning på, hvor mange vi kan instruere pr. time anbefaler vi at du booker en tid, så du er helt sikker på, at du kan få en plads.

 

Skal man altid betale depositum, når man booker?

Ja, uanset hvad, så betaler du et depositum på 50 kr/pers, når du booker også selvom du måtte have et gavekort eller en fribillet. Depositum bliver refunderet i parken, når du møder op. Aflyser du ikke rettidigt eller møder du ikke op, så beholder vi dit depositum.

 

Kan jeg få rabat (herunder også en "god pris")?

Nej, vi står 100% inde for at levere en god og gedigen oplevelse, hvor sikkerhed og service i orden og som står mål med prisen. Vi giver dog grupperabat (20 pers) og særpriser til skoler/institutioner, men desværre ikke studierabat. Du kan læse mere om vores priser her!

 

Skal man betale, hvis man bare skal kigge på?

Nej, det er kun dem, der klatrer, der betaler. Kommer du med som tilskuer og blot vil nyde naturen og familien eller vennerne i træerne, er det naturligvis ganske gratis.

 

Hvor lang tid må jeg klatre?

Du booker for 4 timers klatring. I de 4 timer er instruktionstiden på fra 40 til 60 minutter (afhængig af antal) inkluderet.

 

Kan jeg få det billigere, hvis jeg kun klatrer 3 timer?

Nej, prisen er den samme også selvom du måtte vælge kun at klatre i kortere tid, end de 4 timer billetten giver adgang til.

 

Må man godt have hund med?

Ja, hunde må meget tages med, men skal føres i snor, være under konstant opsyn og ikke være til gene for andre gæster. Spørg i receptionen, hvis du mangler en pose til efterladenskaber :-)

 

Hvilken påklædning er den rigtige?

Klæd dig på efter vejrudsigten, men husk på, at klatring er fysisk strabadserende, så man får varmen. Kjole/nederdel, løstsiddende/flagrende tøj og halstørklæder frarådes af sikkederhedsmæssige årsager. Har du langt hår, skal du medbringe hårelastik.

 

Hvilke sko skal man have på?

Gode klatresko er lette og fleksible udendørssko eller gummisko med profileret sål. Vandresandaler som sidder godt til foden kan også bruges. Løstsiddende fodtøj eller indendørs sko med glat sål og/eller høje hæle frarådes.

 

Kan man klatre i regnvejr?

Ja, det kan man sagtens. Stille sommerregn er absolut ingen hindring. Som regel vil der være tørt inde i skoven, hvor banerne er. Regner det lidt kraftigere anbefales det, at man som minimum tager en vandtæt jakke på. Kun ved kraftig vind lukkes banerne.

 

Kan jeg klæde om i parken?

Du er velkommen til at benytte vores toiletter til omklædning, men vi kan desværre ikke tilbyde badefaciliteter.

  

Hvor strikse er vi med aldersgrænserne?

Det er op til instruktøren på dagen at afgøre, hvorvidt et barn kan gå en aldersgruppe op. I så fald betales billetprisen for den aldersgruppe, som barnet opgraderes til. Ligeledes kræves det, at det opgraderede barn er i følgeskab med en klatrende voksen.

 

Opbevaring af værdigenstande?

Ja, det kan vi! Men ikke hele din taske. Vi tager med glæde i mod mobiltelefoner, punge, bilnøgler m.v. og opbevarer dem for dig, imens du klatrer. 

 

Gorillaer klatrer da ikke, gør de?

Jo, det gør de i hvert fald! Det er en udbredt misforståelse, at gorillaer ikke klatrer. Det er dog primært hunnerne, der begiver sig op i trækronernes højder, imens hannerne foretrækker at blive i jordhøjde.

 

Jeg har været i Gorilla Park før - skal jeg have instruktion igen?

Indenfor samme sæson kan du nøjes med at modtage instruktion 1. gang du er i parken - herefter skal du bare fremvise dit VIGo kort for at få udleveret klatreselen.

Priser 2018 - lavsæson

Voksen(12år+)   Kr. 270

Junior(8-11år)    Kr. 220

Barn(4-7år)        Kr. 95

 

Du kan allerede nu booke online til sæson 2018

Husk altid at booke online og få rabat

 

Se mere her   


 

Online Bordbestilling