Gorilla Park er åben for klatreglade gæster!
Vi tager hensyn ved at begrænse antal gæster, holde god hygiejne og meget mere.

Instruktion, sikkerhed og udstyr

Alle skal gennemgå instruktion inden klatring

I Gorilla Park gør vi meget ud af, at du få en sikker og tryg oplevelse. Vores sikkerhedsinstruktion er et væsentligt element i dette, hvorfor alle, der besøger parken skal gennemgå denne instruktion.
Når du har gennemgået instruktionen har du mulighed for at købe enten et sæsonkort eller et VIGo-kort, som bl.a. er et bevis for, at du har gennemgået instruktionen og giver fri hhv. reduceret entré.

Herefter må du gerne undlade at gennemgå instruktionen igen. Dog skal du være opmærksom på, at du skal bruge Gorilla Parks seler og din sele altid skal kontrolleres af en instruktør inden du begynder at klatre. Sæsonkoret og VIGo-kortet udløber med udgangen af sæsonen og du skal derfor igennem en instruktion i den nye sæson (som fuldt betalende) inden du kan forny dit kort.

Bemærk at du af sikkerhedshensyn skal modtage vores instruktion 1 gang pr. sæson.

Udstyr og sikkerhed

I Gorilla Park er din sikkerhed vores førsteprioritet. Derfor har vi også lagt mange ressourcer i sikringssystemerne og uddannelse af vores medarbejdere. Alle klatrebaner er udstyret med det patenterede “SSB fall stop”-sytem fra Bornack, der er et unikt sikkerhedssystem, der garanterer, at man er altid har en låst karabin omkring en sikringsline. Det er med andre ord ikke muligt at fjerne begge sikringskarabiner fra sikringslinen på én gang og dermed risikere et fald fra banerne.

Online Bordbestilling