Forretningsbetingelser 

Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde, og
Gorilla Park ApS
Rødmevej 47
5771  Stenstrup

Produktinformation
På gorillapark.dk oplyses om oplevelsens væsentlige egenskaber.
På gorillapark.dk kan der købes gavekort hhv. bookes en klatretur. Ved booking af klatretur opkræves depositum.
For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til gorillapark.dk via info@gorillapark.dk

Priser og depositum
Alle priserne herunder størrelsen af depositum er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Priserne ændres løbende – og minimum en gang om året. Køber bliver faktureret til den pris, der er gældende på bestillingsdagen, såfremt Gorilla Park ApS accepterer ordren. Alle priser er vist inkl. moms.

Ordrebekræftelse:
En booking eller bestilling af gavekort bekræftes automatisk pr e-mail, og du vil indenfor max 8 timer på hverdage modtage besked pr e-mail, hvis der skulle være problemer med din booking.

Købsaftalen
Præsentation af varer og oplevelser sammen med en pris på gorillapark.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud. Købers booking eller køb af gavekort på gorillapark.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til gorillapark.dk om at bestille en klatretur eller købe et gavekort på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem køber og gorillapark.dk er først indgået, når gorillapark.dk ved en ordrebekræftelse for bestilling af gavekort eller en bookingbekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.

Betaling
Vi accepterer Dankort, Visa og Mastercard.
gorillapark.dk anvender en betalings-gateway fra ePay. Alle kortdata sendes krypteret.

Gavekort 
Ved køb af gavekort med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto så snart gavekortet sendes fra gorillapark.dk. Gavekort kan udbetales mod et gebyr på 60 kr. per kort. Med undtagelse af 1 år efter udløbsdatoen, hvor der ikke opkræves gebyr for udbetalingen. Henvendelse omkring dette på info@gorillapark.dk med teksten “Refundering af gavekort” og kontrolcifre på gavekortet.

Depositum ved booking 
Ved betaling af depositum i forbindelse med booking af en klatretur trækkes beløbet med det samme. Bookinger kan fortrydes indtil fire dage før datoen for klatringen ved brug af fremsendte link. Annulleres bookingen rettidigt refunderes depositum automatisk. Overskrides fristen på de fire dage mistes depositum.

Vilkår for afbestilling og udeblivelse
Du kan læse her om vores “vilkår for afbestilling og udeblivelse”.

Ansvarsfraskrivelse
gorillapark.dk har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre hjemmesider igennem links. Disse hjemmesider er uden for gorillapark.dk’s kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.

Fortrydelsesret på gavekort
Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af gavekort. Pdf-gavekort skal returneres på info@gorillapark.dk med teksten “Annullering af køb” anfør i emnefeltet. Magnetkort skal returneres til vores administrations adresse. Køber afholder selv omkostninger for returforsendelsen. Beløbet refunderes senest 14 dage efter gavekortet er modtaget af Gorilla Park ApS igen.

Hjemmesiden www.gorillapark.dk drives af firmaet Gorilla Park ApS. Klik her for administrative oplysninger.

Forbehold for ændringer

Gorilla Park ApS forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for dette website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

Online Bordbestilling